RSS feedJeg hører af og til om firmaer som kan ”optimere” annoncørers Adwords kampagner. Budskabet er jo fint nok, men afregningsmetoden som de tilbyder, synes jeg oftest har en forkert effekt. Det er en stor risici for at man som annoncør ikke bliver rådgivet om det, som de fleste dybest set ønsker, nemlig effekt på salg eller leads. Den som får størst ”effekt” er rådgiveren! Og det gælder ikke kun med Adwords men med online medieindkøb- og planlægning generelt set, hvad enten det er CPA, CPM eller CPC kampagner.
Det som mange af disse ”rådgivere” tilbyder, er afregning enten i form af medieprovision eller no cure no pay løsninger, hvor man kun betaler for opnået performance. Begge ting kan risikere at være en dårlig løsning for annoncøren – og i enkelte tilfælde, det indrømmer jeg, dog være en fornuftig løsning – men så skal man være meget omhyggelig med sit leverandørvalg og tage sine forhåndsregler.
Medieprovision kan være to ting, når det handler om online markedsføring. Der er den klassiske hvor mediet typisk giver mellem 5 og 10 % af mediebudgettet (også den man kender fra offline medier) til rådgiveren. Og så er der den model hvor rådgiveren selv fastlægger sin provision. Dvs. de køber måske CPC kampagner til CPC 4 og sælger videre til CPC 6 til annoncøren. Og rådgiverens honorar ligger alene i denne indtjening. Problemet ved medieprovision er, at det giver et forkert incitament for rådgiveren. Deres indtjening ligger jo i at købe billigst ind og sælge dyrest – eller vælge de medier som giver højest provision. Her vil deres fokus altid være. Det er jo sådan de skaber forretning for dem selv, selvom jeg godt er klar over, at de altid vil argumentere for at de leverer ”uvildig” rådgivning. Medieprovision har derfor et forkert incitament og de har slet ikke fokus på dine forretningsmål. Det er i hvert fald ikke det primære fokus.
Der er også flere som tilbyder no cure no pay løsninger. Det kan for nogle annoncører også være attraktivt, men igen, kan det hurtigt få et forkert fokus. Umiddelbart skulle man mene at her må fokus da på at skabe ”forretning”. Tager man de skeptiske briller på, så kan man også her være udsat for, at det bliver en bedre forretning for rådgiveren end for annoncøren. Dels kan det være at de kunder og leads man får, er af dårlig kvalitet. Dette ses nogle gange ved specielt køb af leads via affiliate netværk. En anden mulighed er at rådgiveren ikke er dygtig nok til deres arbejde, og dermed får man ikke den effekt som ellers er mulig i markedet. Dvs. man går glip af salg, og så er man ”låst” af en leverandør som ikke kan leverer. Den sidste fare ser jeg som at man betaler for dyrt. Dvs. rådgiveren er for ”dygtige” indkøbere (og dermed også sælgere) og at man som annoncør selv kunne købe varen meget billigere, hvis man købte direkte hos mediet, eller lod rådgivere som var lønnet på anden vis, om at indkøbe det.
Mit grundbudskab må være, at når det handler om online medierådgivning (og egentligt medierådgivning generelt), skal man finde en rådgiver, hvis fokus er forretningsmål som fx salg eller leads, og da slet ikke på hvad rådgiveren selv tjener flest penge på.
Del
