Online medierådgivning med forkert effekt


Jeg hører af og til om firmaer som kan ”optimere” annoncørers Adwords kampagner. Budskabet er jo fint nok, men afregningsmetoden som de tilbyder, synes jeg oftest har en forkert effekt. Det er en stor risici for at man som annoncør ikke bliver rådgivet om det, som de fleste dybest set ønsker, nemlig effekt på salg eller leads. Den som får størst ”effekt” er rådgiveren! Og det gælder ikke kun med Adwords men med online medieindkøb- og planlægning generelt set, hvad enten det er CPA, CPM eller CPC kampagner.
Det som mange af disse ”rådgivere” tilbyder, er afregning enten i form af medieprovision eller no cure no pay løsninger, hvor man kun betaler for opnået performance. Begge ting kan risikere at være en dårlig løsning for annoncøren – og i enkelte tilfælde, det indrømmer jeg, dog være en fornuftig løsning – men så skal man være  meget omhyggelig med sit leverandørvalg og tage sine forhåndsregler.
Medieprovision kan være to ting, når det handler om online markedsføring. Der er den klassiske hvor mediet typisk giver mellem 5 og 10 % af mediebudgettet (også den man kender fra offline medier) til rådgiveren. Og så er der den model hvor rådgiveren selv fastlægger sin provision. Dvs. de køber måske CPC kampagner til CPC 4 og sælger videre til CPC 6 til annoncøren. Og rådgiverens honorar ligger alene i denne indtjening. Problemet ved medieprovision er, at det giver et forkert incitament for rådgiveren. Deres indtjening ligger jo i at købe billigst ind og sælge dyrest – eller vælge de medier som giver højest provision. Her vil deres fokus altid være. Det er jo sådan de skaber forretning for dem selv, selvom jeg godt er klar over, at de altid vil argumentere for at de leverer ”uvildig” rådgivning. Medieprovision har derfor et forkert incitament og de har slet ikke fokus på dine forretningsmål. Det er i hvert fald ikke det primære fokus.
Der er også flere som tilbyder no cure no pay løsninger. Det kan for nogle annoncører også være attraktivt, men igen, kan det hurtigt få et forkert fokus. Umiddelbart skulle man mene at her må fokus da på at skabe ”forretning”. Tager man de skeptiske briller på, så kan man også her være udsat for, at det bliver en bedre forretning for rådgiveren end for annoncøren. Dels kan det være at de kunder og leads man får, er af dårlig kvalitet. Dette ses nogle gange ved specielt køb af leads via affiliate netværk. En anden mulighed er at rådgiveren ikke er dygtig nok til deres arbejde, og dermed får man ikke den effekt som ellers er mulig i markedet. Dvs. man går glip af salg, og så er man ”låst” af en leverandør som ikke kan leverer. Den sidste fare ser jeg som at man betaler for dyrt. Dvs. rådgiveren er for ”dygtige” indkøbere (og dermed også sælgere) og at man som annoncør selv kunne købe varen meget billigere, hvis man købte direkte hos mediet, eller lod rådgivere som var lønnet på anden vis, om at indkøbe det.
Mit grundbudskab må være, at når det handler om online medierådgivning (og egentligt medierådgivning generelt), skal man finde en rådgiver, hvis fokus er forretningsmål som fx salg eller leads, og da slet ikke på hvad rådgiveren selv tjener flest penge på.



Tilbuddet lever stadig

Tilbudsaviser er ofte blevet erklæret for døde og ”eksperter” står i kø for at fastslå at man ikke alene kan sælge på prisen mere – forbrugerne vil vælge de brands de kan lide og vil købe. Man ønsker ikke at få solgt noget. Men passer det nu også? Langt hen ad vejen er jeg nok enig i dette, men man skal bestemt ikke afskære tilbuddets magt og effekt her i 2011.


Faktum er at tilbudsaviser stadigvæk er de fysiske butikkers væsentligste markedsføringsinstrument, og så boomer nettet også med tilbud. Mængden af tilbudssites er enorm, og blev forøget gevaldigt i 2010. Selv de ”gamle” mediehuse som Berlingske og Politiken er sprunget på tilbudsbølgen, med bl.a Sweetdeal og godttip.dk. Derudover findes der firmaer som bl.a. tilbudsugen.dk og tilbudsklub.dk med store e-mail databaser som udelukkende også beskæftiger sig med at sende tilbud ud pr. e-mail.
Og forbrugerne elsker tilbud! Hvorfor ville så mange mennesker ellers tilmelde sig tilbuds emails ganske frivilligt? Ganske vist lokker en del af disse med konkurrencer for at tilmelde sig, men ikke alle gør det.
Så hvorfor er vi så vilde med tilbud i disse år? Den oplagte forklaring ville være finanskrisen. Folk har færre penge, og køber kun varer der er sat ned. Det mener jeg ikke er sandheden alene. Årsagen er klar: Vi er forbrugere! Vi køber produkter, og vi vil gerne præsenteres for produkter. Og vi vil ikke gå glip af et godt tilbud. Et tilbud kan også få os til at prøve et nyt produkt eller nyt brand. Vi opfatter ikke tilbud som kun værende noget der er for discountbrands. Vi er alle interesseret i et godt køb. Forbrugerne er også små købmænd, der gerne vil gøre en god handel. Vi har også vænnet os til at varer kommer på tilbud (og udsalg – meget aktuelt netop nu), uden at vi føler os voldsomt snydt (måske lidt snydt dog, men ikke voldsomt meget).


Så hvad kan annoncører & marketingrådgivere som os selv bruge det til? Først og fremmest må vi erkende at tilbud måske er vigtigere end nogensinde. Forbrugerne står i kø for at få et godt tilbud. De vil gerne høre om dit produkt, dit brand og dit tilbud kan få forbrugerne til at prøve dig af. Et tilbud devaluerer ikke dit brand, og man skal ikke være ”for fin” til at bruge tilbud aktivt i sin markedsføring. Og frem for alt skal man gøre brug af de mange mu-ligheder for at pushe sit tilbud ud til forbrugeren – det er større end nogensinde.
Og vigtigst af alt: tilbud sælger.



Glædelig jul fra gefühl

Så blev det den 23. december og det betyder at vi her hos gefühl går på juleferie, hvis vejret ellers tillader det.
Tak til kunder og tak til jer der har fulgt med på bloggen og på Twitter.

Vi holder lukket mellem jul og nytår, men vi er tilbage på pinden mandag d. 3. Januar.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.


Velkommen til et nyt design

Er du fast læser her på bloggen vil du måske undre dig lidt over om du nu er havnet det rigtige sted. Vi har på det seneste arbejdet på at lancere et nyt site hvor både vores blog og gefühls hovedsite kan være samlet. Designet er frisket op, og du kan fortsat finde de samme indlæg som på den gamle blog.

Som noget nyt har vi integreret opdateringer fra vores Twitter profil, hvor du kan finde links til artikler om design, apps, kampagner, nye programmer, sociale medier og meget mere.  

Sidst, men ikke mindst, har du nu også mulighed for at blive tilmeldt vores nyhedsbrev, der udsendes ca. 6 gange om året.


Trends i 2011 ifølge Trendwatching

via cvent.com

Hvert år når året går på hæld, er det tid at se på hvad der kom af nye tendenser i løbet af året, og ikke mindst hvad der vil ske i det nye år.
I starten af 2010 skrev vi om online tendenser fra USA, der bød på masser af programmer til at kunne opnå rabatter på køb, online eller hos den lokale forretning. Det var ting som Groupon, Blippy, Google buzz, Loopt og Foursquare.
Ofte mødes kommende trendlister med en svag skepsis ’vil det nogensinde kunne lade sig gøre i Danmark?’ spørger man måske sig selv. Google Buzz blev mest ved buzzen, og fik aldrig rigtig den succes den var spået. Det gjorde derimod Groupon der har fået flere danske udgaver som downtown og sweatdeal. Ligeledes er flere ved at åbne op overfor Foursquare og andre lokationsbaserede tjenester.

Men hvad skal vi forberede os på i 2011? Trendwatching skriver om følgende 11 tendenser:
1) Tilfældig spontan venlighed. Firmaer der har sociale profiler vil følge mere med i statusopdateringer fra deres fans, og kan derved ’spontant’ overraske dem med gaver og på den måde få masser af PR. I trendwatchings eksempel er det Interflora der giver blomster.

2) Urbanomics. Tilstrømningen til de større byer stiger fortsat og det er disse forbrugere der kan vende finanskrisen, da de oftest har prøvet mere og tør mere.

3)    Pris ’pandemonium’.
Større fokus på her og nu slagtilbud. Mange online shops vil have vildere tilbud der eksempelvis kun kan indløses indenfor en meget kort tidsperiode. Det kræver mere aktive forbrugere, hvis de skal få fingrene i de ekstra gode tilbud.

4)    Made for China (if not Bric) Kina har for alvor sat sig på den internationale dagsorden og det har mange firmaer fået øjnene op for. Derfor begynder flere firmaer at lave designkollektioner kun tilgængelige i Kina.

5)    Online status symboler der illustrerer donationer eller anden velgørenhed. Det bliver mere udbredt at markere sin velgørenhed, også online.

6)    Rigdom, ikke materiel men et godt heldbred, en god sjæl, en slags rigdom i livskvalitet. Mere fokus på wellness og ikke-materielle ting der får os til at føle os rigere.

7)    Socialites og twinsumers. Vi bruger profiler fra forskellige sociale tjenester som login til flere og flere sites.

8)    Større generøsitet og markering af velgørenhed, særligt i de asiatiske lande. De beløb der doneres bliver større og der doneres oftere, som et tegn på velstand.

9)    Now-ism bliver til mere og mere planlagt spontanitet. Sidste år optrådte begrebet now-ism der handlede om at ’leve mere i nuet’, men indenfor en på forhånd planlagt ramme. Dette udbygges nu til at planlægge hvornår og hvordan man skal være spontan.

10) Overlegne miljøprodukter. Produkter der ikke kun er miljøvenlige, men som profilerer sig på at være ’det bedste der er sket inden for den grønne bølge’.

11) Masseeje. I stedet for at eje, bliver det mere hipt at leje. Det kan være alt fra små ting som designertasker og  cykler, til at leje luksusvarer der normalt er udenfor forbrugerens rækkevidde.

Læs hele Trendwatchings analyse her.

Listen fra Trendwatching indeholder masser af helt nye programmer som vi tager et nærmere kig på i starten af 2011 og evaluerer løbende.