Marketing & reklame



Ny kampagne: Vores ansvar – NEJ til vold mod børn

Kampagnen ”Vores ansvar – nej til vold mod børn” er et offentlig udbud fra Servicestyrelsen vi har vundet i samarbejde med COWI og LOKK.

Gefühl har stået for konceptudvikling, reklamefilm, design og mediestrategi.

Se reklamefilm nedenstående, hele casen her, og hold dig opdateret om kampagnen på facebook på denne side www.facebook.com/voresansvar


Online medierådgivning med forkert effekt


Jeg hører af og til om firmaer som kan ”optimere” annoncørers Adwords kampagner. Budskabet er jo fint nok, men afregningsmetoden som de tilbyder, synes jeg oftest har en forkert effekt. Det er en stor risici for at man som annoncør ikke bliver rådgivet om det, som de fleste dybest set ønsker, nemlig effekt på salg eller leads. Den som får størst ”effekt” er rådgiveren! Og det gælder ikke kun med Adwords men med online medieindkøb- og planlægning generelt set, hvad enten det er CPA, CPM eller CPC kampagner.
Det som mange af disse ”rådgivere” tilbyder, er afregning enten i form af medieprovision eller no cure no pay løsninger, hvor man kun betaler for opnået performance. Begge ting kan risikere at være en dårlig løsning for annoncøren – og i enkelte tilfælde, det indrømmer jeg, dog være en fornuftig løsning – men så skal man være  meget omhyggelig med sit leverandørvalg og tage sine forhåndsregler.
Medieprovision kan være to ting, når det handler om online markedsføring. Der er den klassiske hvor mediet typisk giver mellem 5 og 10 % af mediebudgettet (også den man kender fra offline medier) til rådgiveren. Og så er der den model hvor rådgiveren selv fastlægger sin provision. Dvs. de køber måske CPC kampagner til CPC 4 og sælger videre til CPC 6 til annoncøren. Og rådgiverens honorar ligger alene i denne indtjening. Problemet ved medieprovision er, at det giver et forkert incitament for rådgiveren. Deres indtjening ligger jo i at købe billigst ind og sælge dyrest – eller vælge de medier som giver højest provision. Her vil deres fokus altid være. Det er jo sådan de skaber forretning for dem selv, selvom jeg godt er klar over, at de altid vil argumentere for at de leverer ”uvildig” rådgivning. Medieprovision har derfor et forkert incitament og de har slet ikke fokus på dine forretningsmål. Det er i hvert fald ikke det primære fokus.
Der er også flere som tilbyder no cure no pay løsninger. Det kan for nogle annoncører også være attraktivt, men igen, kan det hurtigt få et forkert fokus. Umiddelbart skulle man mene at her må fokus da på at skabe ”forretning”. Tager man de skeptiske briller på, så kan man også her være udsat for, at det bliver en bedre forretning for rådgiveren end for annoncøren. Dels kan det være at de kunder og leads man får, er af dårlig kvalitet. Dette ses nogle gange ved specielt køb af leads via affiliate netværk. En anden mulighed er at rådgiveren ikke er dygtig nok til deres arbejde, og dermed får man ikke den effekt som ellers er mulig i markedet. Dvs. man går glip af salg, og så er man ”låst” af en leverandør som ikke kan leverer. Den sidste fare ser jeg som at man betaler for dyrt. Dvs. rådgiveren er for ”dygtige” indkøbere (og dermed også sælgere) og at man som annoncør selv kunne købe varen meget billigere, hvis man købte direkte hos mediet, eller lod rådgivere som var lønnet på anden vis, om at indkøbe det.
Mit grundbudskab må være, at når det handler om online medierådgivning (og egentligt medierådgivning generelt), skal man finde en rådgiver, hvis fokus er forretningsmål som fx salg eller leads, og da slet ikke på hvad rådgiveren selv tjener flest penge på.



Tilbuddet lever stadig

Tilbudsaviser er ofte blevet erklæret for døde og ”eksperter” står i kø for at fastslå at man ikke alene kan sælge på prisen mere – forbrugerne vil vælge de brands de kan lide og vil købe. Man ønsker ikke at få solgt noget. Men passer det nu også? Langt hen ad vejen er jeg nok enig i dette, men man skal bestemt ikke afskære tilbuddets magt og effekt her i 2011.


Faktum er at tilbudsaviser stadigvæk er de fysiske butikkers væsentligste markedsføringsinstrument, og så boomer nettet også med tilbud. Mængden af tilbudssites er enorm, og blev forøget gevaldigt i 2010. Selv de ”gamle” mediehuse som Berlingske og Politiken er sprunget på tilbudsbølgen, med bl.a Sweetdeal og godttip.dk. Derudover findes der firmaer som bl.a. tilbudsugen.dk og tilbudsklub.dk med store e-mail databaser som udelukkende også beskæftiger sig med at sende tilbud ud pr. e-mail.
Og forbrugerne elsker tilbud! Hvorfor ville så mange mennesker ellers tilmelde sig tilbuds emails ganske frivilligt? Ganske vist lokker en del af disse med konkurrencer for at tilmelde sig, men ikke alle gør det.
Så hvorfor er vi så vilde med tilbud i disse år? Den oplagte forklaring ville være finanskrisen. Folk har færre penge, og køber kun varer der er sat ned. Det mener jeg ikke er sandheden alene. Årsagen er klar: Vi er forbrugere! Vi køber produkter, og vi vil gerne præsenteres for produkter. Og vi vil ikke gå glip af et godt tilbud. Et tilbud kan også få os til at prøve et nyt produkt eller nyt brand. Vi opfatter ikke tilbud som kun værende noget der er for discountbrands. Vi er alle interesseret i et godt køb. Forbrugerne er også små købmænd, der gerne vil gøre en god handel. Vi har også vænnet os til at varer kommer på tilbud (og udsalg – meget aktuelt netop nu), uden at vi føler os voldsomt snydt (måske lidt snydt dog, men ikke voldsomt meget).


Så hvad kan annoncører & marketingrådgivere som os selv bruge det til? Først og fremmest må vi erkende at tilbud måske er vigtigere end nogensinde. Forbrugerne står i kø for at få et godt tilbud. De vil gerne høre om dit produkt, dit brand og dit tilbud kan få forbrugerne til at prøve dig af. Et tilbud devaluerer ikke dit brand, og man skal ikke være ”for fin” til at bruge tilbud aktivt i sin markedsføring. Og frem for alt skal man gøre brug af de mange mu-ligheder for at pushe sit tilbud ud til forbrugeren – det er større end nogensinde.
Og vigtigst af alt: tilbud sælger.



Group gifts på ebay

Sig julen nærmer og dermed også tiden til at købe gaver til dine kære. Som den gamle vending siger ’varer julen længe og koster mange penge’, nogle gange flere end man har, eller også ønsker familien sig gaver der er for dyre. I år kan det dog være at hjælpen er på vej.
present

For nylig lancerede ebay konceptet Group Gifts. Kort sagt består det i at en person har ønsket sig en gave der er for dyr at give for en enkelt person, eksempelvis kunne det være en iPad. Her kan man som bruger oprette at en person skal have en iPad i gave og herefter kan man, eksempelvis via Facebook Connect invitere de venner man mener skal bidrage til gaven. Det kunne være en søskendeflok der skal købe en gave til deres forældre. Hernæst sættes en deadline for hvornår det sidste bidrag skal være givet. Samtidig er det muligt for hver bidragyder at skrive en kommentar, således at modtageren udover gaven, også modtager en hilsen fra alle bidragydere, så det er nemmere at se hvor mange der har deltaget i gaven.

ebay-group-gifts
Er du selv blevet interesseret i at starte en gaveindsamling, så prøv Group Gifts her:
http://groupgifts.ebay.com/?ssPageName=SRCH:KNM_URLM


Bør virksomheder droppe deres hjemmeside?

- og helt satse på kun at være tilstede via de sociale medier?

For ti år siden var det som virksomhed mere end nok at have en hjemmeside, som eneste tilstedeværelse på internettet. I dag ønsker flere og flere at være tilstede på de sociale medier, og enkelte endda så meget at de gerne ofrer deres hjemmeside for at være mest muligt til stede.

Skittles
Det mest velkendte eksempel er slikmærket Skittles, der har valgt at nedtone den officielle og lidt ’kedelige’ del i alt deres online kommunikation. Det er næsten umuligt at finde en ’om os’ eller ’kontakt’, i stedet udøver de tesen ’Show it, don’t tell it’. Deres tilstedeværelse fokuserer derfor på deres fans, og på historien om hvorfor Skittles er fantastisk. Tilsyneladende virker det for dem; Den officielle Skittles Fanpage har 11,9 mio fans, mens undersiden for Storbrittanien alene har 1,7 mio. fans, hvilket gør dem til nogle af de største pages på Facebook.

Skittles UK Mega rainbow updater

Skittles UK Mega rainbow updater

Det kan også gå den anden vej hvor et socialt medie på sigt bliver professionaliseret. WordPress gik fra at være blogsystem til i dag at være et af de mest udbredte CMS systemer.
Overtageren af WordPress’ oprindelige funktioner er Tumblr, der er en art hybrid  mellem den oprindelige wordpressblog, twitter og et normalt website.
Men hvilke fordele og ulemper har det udelukkende at bygge sin online tilstedeværelse på sociale medier?

Ulemper
En klar ulempe er at man nemt mister de potentielle kunder, der ikke er på samme medieplatform som firmaet. Her skal man have gjort sig klart fra starten at de kunder der ikke er på samme medie, skal indhentes via et andet medie.
Derudover skal man ikke undervurdere at nok er sociale medier gratis at oprette, men de koster i arbejdstid hvis de skal opdateres med en fornuftig frekvens. Sidst, og vigtigst af alt, kommer om man vurderer at det valgte medie også er interessant og besøgt om 3 år. Ellers skal der også afsættes tid til konstant at være på forkant med hvor det nye medie er, og hvordan man får trukket de eksisterende brugere med over på et nyt medie.

Der er ingen garanti for at den sociale platform ikke pludselig går konkurs. Ethvert medie har sine begrænsninger, derfor er det ikke sikkert at man kan få alle sine ønsker opfyldt på den platform man ønsker.

Fordele
En klar fordel er at virksomheden fremstår mere levende, dynamisk og organisk. Det er en hurtig og nem måde at sprede dels sine egne, dels kundernes budskaber på. Så at sige at tage en ekstra kanal i brug, en lignende effekt kan ikke nås alene ved en hjemmeside, uanset hvor mange applikationer der tilføjes til den. En anden fordel er at det er nemt at kommunikere med interessenter, både ’fans’, eksisterende og potentielle kunder. At samle alle sine aktiviteter i et socialt medie skaber en helt naturlig buzz, der er svær at efterligne på et almindeligt website.

Konklusion
Det er vigtigt at stile sig selv nogle spørgsmål når man overvejer at skifte websitet ud med sociale medier:
Hvordan finder nye kunder frem til jeres website nu?
Hvordan vil I gerne kommunikere med jeres kunder og interessenter fremover?
Fremstår i levende og dynamiske i dag?

Der ses i øjeblikket også en tendens til at lave sociale platforme hvor så mange applikationer som muligt søges integreret  i det samme sted. Twitter og Youtube kan integreres i Facebook, og alle disse tre medier kan integreres i wordpress sites. Spørgsmålet er blot om der bør satses på et medie, frem for flere medier.