Reklame- og mediebranchen



Online medierådgivning med forkert effekt


Jeg hører af og til om firmaer som kan ”optimere” annoncørers Adwords kampagner. Budskabet er jo fint nok, men afregningsmetoden som de tilbyder, synes jeg oftest har en forkert effekt. Det er en stor risici for at man som annoncør ikke bliver rådgivet om det, som de fleste dybest set ønsker, nemlig effekt på salg eller leads. Den som får størst ”effekt” er rådgiveren! Og det gælder ikke kun med Adwords men med online medieindkøb- og planlægning generelt set, hvad enten det er CPA, CPM eller CPC kampagner.
Det som mange af disse ”rådgivere” tilbyder, er afregning enten i form af medieprovision eller no cure no pay løsninger, hvor man kun betaler for opnået performance. Begge ting kan risikere at være en dårlig løsning for annoncøren – og i enkelte tilfælde, det indrømmer jeg, dog være en fornuftig løsning – men så skal man være  meget omhyggelig med sit leverandørvalg og tage sine forhåndsregler.
Medieprovision kan være to ting, når det handler om online markedsføring. Der er den klassiske hvor mediet typisk giver mellem 5 og 10 % af mediebudgettet (også den man kender fra offline medier) til rådgiveren. Og så er der den model hvor rådgiveren selv fastlægger sin provision. Dvs. de køber måske CPC kampagner til CPC 4 og sælger videre til CPC 6 til annoncøren. Og rådgiverens honorar ligger alene i denne indtjening. Problemet ved medieprovision er, at det giver et forkert incitament for rådgiveren. Deres indtjening ligger jo i at købe billigst ind og sælge dyrest – eller vælge de medier som giver højest provision. Her vil deres fokus altid være. Det er jo sådan de skaber forretning for dem selv, selvom jeg godt er klar over, at de altid vil argumentere for at de leverer ”uvildig” rådgivning. Medieprovision har derfor et forkert incitament og de har slet ikke fokus på dine forretningsmål. Det er i hvert fald ikke det primære fokus.
Der er også flere som tilbyder no cure no pay løsninger. Det kan for nogle annoncører også være attraktivt, men igen, kan det hurtigt få et forkert fokus. Umiddelbart skulle man mene at her må fokus da på at skabe ”forretning”. Tager man de skeptiske briller på, så kan man også her være udsat for, at det bliver en bedre forretning for rådgiveren end for annoncøren. Dels kan det være at de kunder og leads man får, er af dårlig kvalitet. Dette ses nogle gange ved specielt køb af leads via affiliate netværk. En anden mulighed er at rådgiveren ikke er dygtig nok til deres arbejde, og dermed får man ikke den effekt som ellers er mulig i markedet. Dvs. man går glip af salg, og så er man ”låst” af en leverandør som ikke kan leverer. Den sidste fare ser jeg som at man betaler for dyrt. Dvs. rådgiveren er for ”dygtige” indkøbere (og dermed også sælgere) og at man som annoncør selv kunne købe varen meget billigere, hvis man købte direkte hos mediet, eller lod rådgivere som var lønnet på anden vis, om at indkøbe det.
Mit grundbudskab må være, at når det handler om online medierådgivning (og egentligt medierådgivning generelt), skal man finde en rådgiver, hvis fokus er forretningsmål som fx salg eller leads, og da slet ikke på hvad rådgiveren selv tjener flest penge på.



Trends i 2011 ifølge Trendwatching

via cvent.com

Hvert år når året går på hæld, er det tid at se på hvad der kom af nye tendenser i løbet af året, og ikke mindst hvad der vil ske i det nye år.
I starten af 2010 skrev vi om online tendenser fra USA, der bød på masser af programmer til at kunne opnå rabatter på køb, online eller hos den lokale forretning. Det var ting som Groupon, Blippy, Google buzz, Loopt og Foursquare.
Ofte mødes kommende trendlister med en svag skepsis ’vil det nogensinde kunne lade sig gøre i Danmark?’ spørger man måske sig selv. Google Buzz blev mest ved buzzen, og fik aldrig rigtig den succes den var spået. Det gjorde derimod Groupon der har fået flere danske udgaver som downtown og sweatdeal. Ligeledes er flere ved at åbne op overfor Foursquare og andre lokationsbaserede tjenester.

Men hvad skal vi forberede os på i 2011? Trendwatching skriver om følgende 11 tendenser:
1) Tilfældig spontan venlighed. Firmaer der har sociale profiler vil følge mere med i statusopdateringer fra deres fans, og kan derved ’spontant’ overraske dem med gaver og på den måde få masser af PR. I trendwatchings eksempel er det Interflora der giver blomster.

2) Urbanomics. Tilstrømningen til de større byer stiger fortsat og det er disse forbrugere der kan vende finanskrisen, da de oftest har prøvet mere og tør mere.

3)    Pris ’pandemonium’.
Større fokus på her og nu slagtilbud. Mange online shops vil have vildere tilbud der eksempelvis kun kan indløses indenfor en meget kort tidsperiode. Det kræver mere aktive forbrugere, hvis de skal få fingrene i de ekstra gode tilbud.

4)    Made for China (if not Bric) Kina har for alvor sat sig på den internationale dagsorden og det har mange firmaer fået øjnene op for. Derfor begynder flere firmaer at lave designkollektioner kun tilgængelige i Kina.

5)    Online status symboler der illustrerer donationer eller anden velgørenhed. Det bliver mere udbredt at markere sin velgørenhed, også online.

6)    Rigdom, ikke materiel men et godt heldbred, en god sjæl, en slags rigdom i livskvalitet. Mere fokus på wellness og ikke-materielle ting der får os til at føle os rigere.

7)    Socialites og twinsumers. Vi bruger profiler fra forskellige sociale tjenester som login til flere og flere sites.

8)    Større generøsitet og markering af velgørenhed, særligt i de asiatiske lande. De beløb der doneres bliver større og der doneres oftere, som et tegn på velstand.

9)    Now-ism bliver til mere og mere planlagt spontanitet. Sidste år optrådte begrebet now-ism der handlede om at ’leve mere i nuet’, men indenfor en på forhånd planlagt ramme. Dette udbygges nu til at planlægge hvornår og hvordan man skal være spontan.

10) Overlegne miljøprodukter. Produkter der ikke kun er miljøvenlige, men som profilerer sig på at være ’det bedste der er sket inden for den grønne bølge’.

11) Masseeje. I stedet for at eje, bliver det mere hipt at leje. Det kan være alt fra små ting som designertasker og  cykler, til at leje luksusvarer der normalt er udenfor forbrugerens rækkevidde.

Læs hele Trendwatchings analyse her.

Listen fra Trendwatching indeholder masser af helt nye programmer som vi tager et nærmere kig på i starten af 2011 og evaluerer løbende.


Elite Twitter

billede-5

Overskrift.dk har i dag udgivet en statistik over danskernes brug af Twitter i 2009. Den giver et billede af et socialt medie i voldsom vækst, med omkring 20.000 brugere i Danmark. Statistikken viser dog også et billede af en lille elite af supertwittere.

Spørgsmålet er blot om indikationen af hvor mange followers en bruger har, siger noget om deres aktivitetsniveau på Twitter. Det interessante er nærmere at kigge på hvordan Twitter bruges, og  hvordan den kan smide sit dårlige rygte af sig, så det fremover fremstår mere som et nyttigt arbejdsredskab, end et konstant råb om opmærksomhed.

Formår Twitter at brande sig selv bedre som et online værktøj, fremfor en pendant til Facebook, kan man antage at Twitter vil opleve  en endnu større vækst i 2010. Særligt hvis denne branding og begejstring kommer fra supertwitterne selv.

Læs hele artiklen her.


Skader AidOnline onlinebranchens image?

AidOnline behøver vist ingen nærmere introduktion. Sjældent har et nyt online koncept skabt større debat hos medierne og på marketingforums og blogs. Hvilket jeg nu synes er godt nok (er naturligvis ikke tilhænger af konceptet). Nu er konceptet vist også stoppet, hvis skal man tro AidOnlines website, og “partnerne” (som nødhjælpsorganisationerne så flot blev kaldt) er hoppet ud af projektet. De burde nu aldrig have hoppet på, og burde have gennemskuet at konceptet ville få megen negativ respons fra dag 1 og at konceptet var “forkert” skruet sammen…men det er en anden snak.

The Uninvited on dvd

Gran Torino buy

The Northern Kingdom release

Det værste ved AidOnline synes jeg nu er hvordan det kan skade onlinebranchen. Selvom der efterhånden (gudskelov) er mange annoncører der er blevet ret professionelle til online markedsføring, findes der også stadig en stor skare af annoncører, for hvem online markedsføring stadig er nyt. Eller hvor de blot har taget få og små skridt i online marketingverdenen. Der er stadig mange som bliver “lokket” til annoncering på tvivlsomme sites, dyre CPM kampagner, Adwords klik der ligger over Googles priser og andre værdiløse online marketingaktiviteter. De ender som annoncører som ikke tror på online som et effektivt element på deres marketingplan. AidOnline gør ikke ligefrem deres tro bedre. Det øger deres skepsis overfor nye online tiltag og online mediet generelt. Hvis ikke marketingchefen får den indstilling så gør virksomhedens direktør nok.  I det hele taget gør tvivlsomme og lidt for “smarte” online tiltag som AidOnline generelt deres indstilling jo værre. Og det er ikke første gang, det sker med online mediet, at det giver stor negativ medieomtale. Det er af og til sket når et ølmærke ved en “fejl” kom til at ligge et banner på et børnesite…naturligvis findes der også lidt for smarte offline koncepter, men det giver sjældent samme type debat. Når det er online koncepter, så er man mere tilbøjelig til at tænke at det er nyt og det må jeg da være med på – eller prøve af.  Jeg tror dog det både vil medføre en sund og usund skepsis hos annoncørerne. Sund, fordi det vil få nogle til at sætte sig mere ind i markedet og mulighederne og dermed blive bedre indkøbere. Usund, fordi  det vil afholde nogle annoncører for at prøve nye ting online – og det er der ikke behov for. Så det er lidt både og med AidOnline for mig, hvis vi ser på det rent branchemæssigt. Men vi kan nok ikke tåle mange af den slags historier i branchen som vi har haft med AidOnline…godt det blev stoppet før det næsten startede.

Strange Planet dvd